Škoda Enyaq iV er Årets Familiebil 2022

Škoda Enyaq iV er kåret som Årets Familiebil til Auto Awards 2022. 65.000 danskere har stemt Danmarks meste solgte elbil til tops.

Danmarks mest solgte elbil i år, Businessbilen 2023 og nu Årets Familiebil 2022. Titlerne holder i kø til Škodas elektriske SUV, som kom øverst på podiet til det netop afholdte Auto Awards 2022.

At det lige præcis var i kategorien for familiebiler, at Škoda Enyaq iV kørte hjem med sejren, vækker ekstra glæde hos Škoda Danmark.

“Rummelige, praktiske og økonomiske familiebiler er essensen af Škoda. Også på el. Derfor betyder det ekstra meget for os, at Škoda Enyaq iV er Årets Familiebil 2022,” siger Thomas Bruun, direktør for Škoda Danmark.

Bilbranchens Oscar-uddeling

Auto Awards er bilbranchens svar på Oscar-uddelingen, og Škoda Enyaq iV blev kåret på baggrund af en jury af motorjournalister og stemmer på Auto Awards hjemmeside. Hele 65.000 danskere har stemt på Škoda Enyaq iV som Årets Familiebil 2022.

“Vi sætter stor pris på anerkendelsen fra de professionelle, men det glæder os mindst lige så meget, at så mange folk har peget på Škoda Enyaq iV som deres foretrukne familiebil. Det stemmer godt overens med, at Škoda Enyaq iV er den elbil, der er kommet flest af på de danske veje i år,” siger Thomas Bruun.

Businessbilen 2022

For godt to uger siden blev Škoda Enyaq iV 80 for nylig valgt som Businessbilen 2023. Det skete efter to dages dyst mod en halv snes andre elektriske modeller i firmaklassen, da Business Danmark og Jyllands-Posten kårede årets firmabil. Juryens begrundelse var, at Škoda Enyaq iV 80 er rummelig, praktisk og solid med lang rækkevidde og pænt udstyr til en fornuftig pris.

Škoda Enyaq iV 80 koster fra 420.995 kr. Den har en elmotor med 204 hk, et batteri på 82 kWh (77 kWh netto) og en rækkevidde på op til 542 km (WLTP). Batteriet kan lynlades fra 10 til 80 procent på en halv time med 135 kW (DC).

Det Gyldne Rat

Sidst, men ikke mindst er Škoda Enyaq Coupé RS iV tildelt Det Gyldne Rat 2022 i kategorien for mellemstore SUV’er. Det fik den elektriske sportsmodel af en jury af eksperter, efter at læserne af Auto Bild og Bild am Sonntag, Tysklands største søndagsavis, stemte den i finalen. Det Gyldne Rat startede for 25 år siden og er i dag en af Europas mest prestigefyldte bilkåringer.


Pressemeddelelsen blev sendt med Mynewsdesk