ŠKODA Svendborg

Ny ŠKODA FABIA koster fra 159.995 kr.

Nu er der danske priser på den nye ŠKODA FABIA, som får danmarkspremiere i marts. Fjerde generation af ŠKODAs ekstremt rummelige og populære minibil kommer med fire forskellige benzinmotorer, omfattende standardudstyr, skarpe priser og 3 års service- og reparationsabonnement.

Der er lagt op til ny konkurrence i minibilsklassen, når den nye ŠKODA FABIA indtager Danmark i marts. Priserne starter ved kun 159.995 kr. inkl. et service- og reparationsabonnement i 3 år/45.000 km.

Faktisk er den nye FABIA også parat til at bide mellemklassebilerne i bagkofangeren, for den er blevet 111 mm længere og 48 mm bredere, så den nu er 4.108 mm lang og 1.780 mm bred, ligesom akselafstanden er øget med 94 mm til 2.564 mm.

Med ŠKODAs vanlige sans for at udnytte hver en millimeter giver det en af klassens mest rummelige biler med masser af plads i både kabine og bagagerum. Således er bagagerummet vokset 50 liter, så det nu rummer 380 liter – lige så stort som i nogle mellemklassebiler – og fælder man bagsædet frem, er der hele 1.190 liter.

Veludstyret basismodel

Al den plads er standard i en FABIA Active 1.0 MPI 65 hk til 159.995 kr. – sammen med 5-stjernet sikkerhed og godt med udstyr. Sikkerhedsassistentsystemerne omfatter bl.a. Front Assist med udvidet beskyttelse af fodgængere og cyklister, Lane Assist, træthedsregistrering og 6 airbags. Men derudover har den billigste FABIA også f.eks. LED-forlygter, Swing-infotainmentsystem med 6,5” touchskærm og Apple CarPlay, 2-eget multifunktionslæderrat, 2 USB-C-porte i midterkonsollen, aircondition, fartpilot med hastighedsbegrænser, elsidespejle med varme samt indfarvede sidespejle og dørhåndtag.

Stærke TSI-motorer og masser af udstyr

Vil man have endnu mere udstyr – og en stærkere motor – er næste udstyrsniveau Ambition, som starter med en 1.0 TSI-motor med 95 hk til 189.995 kr. Så er der bl.a. 3 airbags mere (9 i alt), 15” Rotare-alufælge (16” Proxima Aero-alufælge på 1.5 TSI), Climatronic-klimaanlæg med 2 zoner, Bolero-infotainmentsystem med 8” touchskærm og 6 højttalere, parkeringssensor bag, armlæn med Jumbo Box og paraply i førerdøren.

Det højeste udstyrsniveau får man fra og med FABIA Style 1.0 TSI 110 hk til 219.995 kr., der byder på bl.a. 16” Proximo Aero-alufælge, adaptiv fartpilot, digitalt cockpit, LED-ambientebelysning i kabinen, nøglefri start/stop (Easy Start), mørktonede bagruder og lysassistent med regnsensor.

Mange muligheder for ekstraudstyr

Vil man skræddersy den nye FABIA yderligere, er der masser af ekstraudstyr at vælge imellem. Især til Ambition og Style. F.eks. er det muligt at gøre de sportslige køreegenskaber endnu skarpere med Drive Mode Select til 1.395 kr., og man kan få varme i forruden for 2.495 kr. Af andet ekstraudstyr kan nævnes Phone Box med trådløs opladning til 3.495 kr., trådløs Apple CarPlay til 995 kr., USB-C i loftkonsollen til 695 kr. og Park Assist til 8.595 kr. (kun Style).

Samtlige modelvarianter og priser 

(Alle priser er inkl. 3 års service- og reparationsabonnement)

FABIA Active 1.0 MPI 65 hk  5-trins manuel 159.995 kr.

FABIA Ambition 1.0 TSI 95 hk 5-trins manuel 189.995 kr.

FABIA Ambition 1.0 TSI 110 hk 6-trins manuel 199.995 kr.

FABIA Ambition 1.0 TSI 110 hk 7-trins DSG 219.995 kr.

FABIA Ambition 1.5 TSI 150 hk 7-trins DSG 245.995 kr.

FABIA Style 1.0 TSI 110 hk 6-trins manuel 219.995 kr.

FABIA Style 1.0 TSI 110 hk 7-trins DSG 239.995 kr.

FABIA Style 1.5 TSI 150 hk 7-trins DSG 265.995 kr.


Pressemeddelelsen blev sendt med Mynewsdesk